utskick 180501

1. CfP: KVINDER, KØN & FORSKNING
2. UTBILDINGSHISTORISKT TEMANUMMER: NORSK PEDAGOGISK TIDSKRIFT
3. VÄGVAL NR 1 / 2018 – INNEHÅLLSFÖRTECKNING
4. FYRA (!) DISPUTATIONER MED UTBILDNINGSHISTORISK RELEVANS
5. CfP: SPECIAL ISSUE: ALTERNATIVE PEDAGOGIES
6. THE SCALE OF THE CHILD. WORKING SEMINAR ON CHILDREN, DESIGN AND MATERIAL CULTURE (COPENHAGEN)
7. PUBLIKATIONER

1. CfP: KVINDER, KØN & FORSKNING
Køn i akademia var titlen på et stort forskningsprojekt omkring årtusindeskiftet. Det handlede om kvinders vej gennem det højere uddannelsessystem og tegnede et billede af et system med stadig flere kvindelige studerende og ansatte, men også præget af patriarkalske strukturer, som fastholdt kvinder – og mænd – i på forhånd givne roller. 10-15 år senere er de patriarkalske strukturer og heteronormative logikker ikke længere (helt) så urokkelige, og spørgsmålet er, hvilken rolle køn idag spiller i den akademiske verden. Udvikling af safe spaces, etablering af trans studier, aktivisme mod sexisme på universiteter i kølvandet af MeToo-bevægelsen, og (studenter) initiativer som fx Fællesskab for Kritiske Antropologer og FRONT, der sigter mod at afkolonialisere undervisningspensummet og gøre op med diskriminerende strukturer på universitetet, har skabt opmærksomhed om problematiske dimensioner i den akademiske kultur. Samtidig har grænserne omkring akademia rykket sig fx i forhold til professionsuddannelserne – men også i forhold til forståelsen af en akademisk uddannelse. Fremdriftsreform, budgetteringsmodeller og dimensionering resulterer i nye studiereformer, præget af hensynet til gennemførsel og efterfølgende beskæftigelse.

Med dette temanummer af Kvinder, Køn & Forskning vil vi derfor stille spørgsmålet om køn i akademia på ny og placere det ind i den nutidige kønsforskning. Hvordan gør køn (ikke) en forskel i akademia? Hvad er køns rolle i forhold til kategorier som fx klasse, etnisk baggrund, funktionsnedsættelse eller seksualitet, og hvordan udspiller sig denne intersektionelle forankring i akademia?Hvis ligestilling i dag er et spørgsmål om mere end bare køn, hvordan ville akademisk ligestilling og ligestilling i akademia ser ud, og hvordan kunne den opnås? Hvordan er (kønnede og kønnende) magt og magtforhold knyttet til akademiske praksisser? Hvad er akademias affektive og emotionelle økonomier og hvordan spiller de sammen med køn (og andre krydsende katgorier)? Disse (og andre) spørgsmål ønsker vi at adressere i dette nummer af Kvinder, Køn & Forskning. Vi inviterer derfor til indsendelse af bidrag – historisk, nutidigt, kvantitativ, kvalitativ, teoretisk, metodisk og metodologisk reflekterende – som fx handler om

• akademisk forskning, viden og uddannelse i et (intersektionel) kønsperspektiv
• udannelsespolitik og akademias politiske dimensioner
• (kritisk) universitetspædagogik
• dimensioner af (u)lighed og (u)ligestilling i akademia som uddannelsessted og arbejdsplads
• akademisk (studenter) aktivisme og aktivistisk samarbejde mellem akademia og samfundet
• vidensproduktion, magt og teknologi

såvel som andre relevante bidrag. Nummerets temaredaktion består af Ning de Conick-Smith, Aarhus Universitet, Sebastian Mohr, Karlstads Universitet och Julia Suárez-Krabbe, Roskilde Universitet.

Deadline for indsendelse af abstracts: 20.05.2018 (max 1 side; inkl. kort forfatterbiografi)

Deadline for indsendelse af artikler: 09.09.2018

Artikler må maksimalt fylde 45.000 anslag alt inklusive (se skrivevejledningen på Kvinder, Køn & Forsknings hjemmeside http://koensforskning.soc.ku.dk/kkf/skriveguide/). Tekster modtages på dansk og nordisk (svensk/norsk).

Abstract sendes til redaktionssekretæren på redsek@soc.ku.dk. Redaktionen modtager også gerne , boganmeldelser, essays eller debatindlæg, der relaterer til ovennævnte områder.

2. UTBILDINGSHISTORISKT TEMANUMMER: NORSK PEDAGOGISK TIDSKRIFT

Norsk pedagogisk tidskrift 2 (2018)

Innehåll:
Marthe Hommerstad: Lærerløft anno 1814 – Diskusjoner om lærerkompetansen i allmueskolen på landet i Stortinget på begynnelsen av 1800-tallet.

Ruth Hemstad: ”Skandinaviens geografi”. Lærebokstrid og kartdebatt – alternative nasjonsbyggingsprosjekter 1815-1856

Esbjörn Larsson: Hyddans Son i ett framväxande parallellskolesystem – skolavgifter och försörjingskrav vid de svenska allmänna skolorna under 1800-talets första hälft.

Merethe Roos: Nogle Bemærkninger angaaende den nye Læsebog for Folkeskolen og Folkehjemmet. En nylesning av Julius Bruuns tekst i Luthersk Kirketidende 1867.

Henrik Edgren: Skandinaviskt och nordiskt i Läsebok för Folkskolan under 1800-talets avslutande decennier

Hans Henrik Hjermitslev: Mellem dannelses og nytte: Et perspektiv på folkehøjskolernes historie

Anette Faye Jacobsen: Religionsfrihed og pædagogisk reform.

3. VÄGVAL NR 1 / 2018 – INNEHÅLLSFÖRTECKNING

Joakim Landahl
Inledning

Sandra Hellstrand
Debatterna om svensk lärlingsutbildning 1890-1917

Åsa Broberg
”Prövotiden är en gammal institution i yrkesskolan och har varit till mycket välsignelse”

Agneta Järnankar
”Vi måste lära oss hitta ginvägar inom det husliga arbetet!”

Bert Mårald
Realskolans uppgång och fall

Majsa Allelin
”Inom grundskolans ram erövrar realskolan åter” – Intervju med Göte Rudvall

Hela numret finns tillgängligt på:
http://undervisningshistoria.se/vagval-nr-1-2018-varnummer/

4. FYRA (!) DISPUTATIONER MED UTBILDNINGSHISTORISK RELEVANS
Under senvåren sker flera disputationer som har utbildningshistorisk relevans:

Datum: 18 maj, kl. 10.15–12.00. Ola Winberg försvarar sin avhandling Den statskloka resan. Adelns peregrinationer 1610-1680. Plats: Humanistiska teatern, Lokal 22-0008, Uppsala

Datum: 25 maj, kl. 13.15–15.00. Tobias Dalberg försvarar sin avhandling i utbildningssociologi: Mot lärdomens topp. Svenska humanisters och samhällsvetares ursprung, utbildning och yrkesbanor under 1900-talets första hälft. Plats: Universitetshuset, sal IX, Uppsala

Datum: Fred. 8 juni 2018 kl. 13.15. Germund Larsson försvarar sin avhandling Förbrytelser och förvisningar. Bestraffningssystemet i de svenska läroverken 1905–1961. Plats sal X, Universitetshuset, Uppsala

Datum och plats: 2018-06-15 13:15 Örebro universitet, Prismahuset, Hörsal P1, Örebro. Lina Spjut försvarar sin avhandling Att (ut)bilda ett folk: Nationell och etnisk gemenskap i Sveriges och Finlands svenskspråkiga läroböcker för folk- och grundskola åren 1866-2016

5. CfP: SPECIAL ISSUE: ALTERNATIVE PEDAGOGIES
Call for Papers – v. 7 n. 1 (January-June 2020)

Special Issue: Educating in Other Ways: «Alternative» Pedagogies and «Different» Schools in the Second Half of the Twentieth Century

Guest Editor: Joaquim Pintassilgo (Universidade de Lisboa, Portugal)

Deadline: December 1, 2018

Throughout the nineteenth and twentieth centuries, the consolidation of the so-called «school form» of education naturalized a certain way of organizing different dimensions of school life, namely in terms of time, space, curriculum, pedagogical relation, educational practices or school rituals. This model has been criticized since its early days, particularly in the transition from the nineteenth to the twentieth century. The «new schools» that were then developed sought to embody the search for partial or global alternatives to the so-called «traditional» school. Although with different characteristics regarding contexts and moments, this is a process that carried on throughout the twentieth century.

This monographic number of Espacio, Tiempo y Educación calls for contributions based on historiographical research that seek to reflect critically on the experiences of «alternative» pedagogies and «different» schools developed along the second half of the twentieth century (and still existing nowadays). And particularly contributions that pay attention to the way in which the ideas underlying those projects circulated internationally and were creatively appropriated in the various local contexts. It is important to recall that the theme «Educating in other ways» is inspired by the title of a remarkable work by the historian António Candeias about the most charismatic amongst the Portuguese «new schools» – Escola Oficina 1 in Lisbon.

•«Innovation», «tradition» and «innovation traditions» in
education: roots and mutations of innovative ideas in education.
•A glance at the diverse world of «alternative pedagogies».
•«Different schools»: census and case studies.
•The plural heritage of a «progressive» pedagogy: repertoire of
practices and materialities.
•International circulation and local appropriations of innovative ideas:
actors, networks and movements.

For more information, see http://www.espaciotiempoyeducacion.com/ojs/index.php/ete/announcement/view/25

6. THE SCALE OF THE CHILD. WORKING SEMINAR ON CHILDREN, DESIGN AND MATERIAL CULTURE (COPENHAGEN)

Date: May 15 2018 12.00-17.00

12.00-12.30 Welcome by Ning de Coninck-Smith and Trine Brun Petersen
Sandwiches will be served during the welcome
Keynote lecture

12.30-13.30 Gary Cross, Penn State University
”Childhood and Play Miniatures in 20th Century America: Generation, Autonomy and Memor”

Short presentations
13.30-14.00 Anders V. Munch, University of Southern Denmark
In and Out of Scales. Zooming in on Children

14.00-14.30 Katrine Stenum, Trapholt
Kay Bojesen – a Playful Person

14.30-15.00 Ning de Coninck-Smith, Aarhus University
From Playing on the Table to Playing on the Floor. Kay Bojesens Toys and
the Spaces of Children

Coffee break

15.30-16.00 Trine Brun Petersen, University of Southern Denmark
Fashioning Childhood in the Danish Welfare State: The Case of ”Englebørn”

16.00-16.30 Anna-Mamusu Sesay, Design School Kolding
Stepping into the Baby’s Wardrobe – Opening up for the Complexity of
Sustainable Consumption

16.30-17.00 Helle Maria Skovbjerg, Design School Kolding
Play Media – A Conceptualization of Play Tools

For more information, see http://edu.au.dk/fileadmin/edu/Arrangementer/TheScaleoftheChild_15-5-2018.pdf

7. PUBLIKATIONER

Hedenborg, Susanna (2018). The red or the blue pill – the history of education is inherently gendered. Bildungsgeschichte. International Journal for the Historiography of Education 2018:1.

Kvam, Vegard (2018) Compulsory school attendance as a child welfare initiative: the socio-political function of education legislation with respect to vulnerable children in Norway, 1814–1900, History of Education, DOI: 10.1080/0046760X.2018.1430866

Lundahl, C. (2018). The Organising Principles of Disciple Assessment in the Swedish School Ordinances 1561–1724. Alarcón, C. & Lawn, M. (eds.) Student Assessment Cultures in historical perspective. Berlin: Peter Lang.

Låby, Elin (2018). Vinnande bilder! Teckningstävlingar för barn 1938-2000. Diss. Linköping: Linköpings universitet, 2018

Westberg, Johannes. ”A Conflicted Political Will to Levy Local Taxes: Inequality and Local School Politics in Sweden, 1840–1900.” Nordic Journal of Studies in Educational Policy 4, no. 1 (2018/01/02 2018): 3-12. https://www.tandfonline.com/doi/full/10.1080/20020317.2018.1442981

Winberg, Ola (2018). Den statskloka resan [Elektronisk resurs] Adelns peregrinationer 1610–1680. Diss. Uppsala : Uppsala universitet, 2018
Tillgänglig på Internet: http://urn.kb.se/resolve?urn=urn:nbn:se:uu:diva-347075

Annonser